torsdag den 20. februar 2014

Caversham Wildlife Park

Sidste søndag tog jeg sammen med et par af de tyske au pair piger til Caversham Park. Da jeg blev inviteret med af de tyske piger, havde jeg ingen idé om hvad det var for en slags park. Egentlig troede jeg bare at det var en park a la Kongens Have eller sådan noget, hvor vi skulle spise frokost og hygge. Men nej, det var det overhovedet ikke! Det var en slags Zoo fyldt med alle mulige Australske dyr i alle afskygninger. 
Her kan I se nogle af de dyr vi så:

Kænguruer
Efter at vi havde gået rundt og set en masse dyr i bur, kom vi endelig til der hvor kænguruerne befandt sig. Det var lidt lige som at besøge gederne i Zoo i København, da man kunne gå i blandt dem, klappe dem og fodre dem. Virkelig sjovt. 

Den var virkelig kær og meget blød.

Det er ikke så tosset at være kænguru her :)


Vidste I at der også findes hvide kænguruer?

Så var der lige denne søde unge i sin mors pung.
Først stak der kun et ben ud, hvilket så lidt spøjst ud, men kort tid efter kom hovedet da også frem :) 

Farm Show
Efter kænguruerne bevægede vi os mod bondegårdsdyrerne. 
Der var et farm show kl. 13, som vi tog ind og så og det var faktisk overraskende sjovt og meget underholdende ... 

Et får blev barberet ... 

Der blev svinget med lasso, som sagde et gevaldigt højt(!!)
brag, når det blev gjort på den rigtige måde.  Wauw det gjorde ondt i ørerne!

Konkurrence om at tømme sutteflasken først.  

Efter showet kunne man prøve at malke koen Bertha og ikke Minty - hun var gået på pension.  Lige pludselig
 under malkning løftede hun halen og kvinden vi ser til venstre bad os alle øjeblikkelig at træde langt tilbage!!
 Vi sprang alle tilbage, da det pludselig væltede ud med både den ene og den anden slags afføringen
 fra Bertha. Haha det var vildt :)

Wombat and Friends
Så kom vi til Wombat and Friends, hvor man kunne se og age en helt masse forskellige dyr. Der var bl.a. fugle, en pungrotte, en slange, andre sjove dyr og en lækker wombat.

Wombat - vidste slet ikke at de var SÅ søde?!?
Man måtte desværre kun age den på benet :)

Fine og artige papegøjer


En fræk guldtoppet kakadue
- den eneste fugl der blev ved med at flyve væk fra dens plads.

Op igen du

Sjov ugle ... (kan ikke huske dens navn)

Sur, men flot fugl ... 

Sød fugl ...

Sjov og sur fugl ... haha!

En nysgerrig pungrotte.

 Koalaer
Hen ad mod slutningen af vores tur i dyreparken, kom vi til koalaerne og vi fik lov til at klappe en af dem! Den var simpelthen så sød og kun 1 år gammel.

Et par meget søvnige og dovne koalaer.

Sød koala der gerne ville sige hej.  

Åårh den var nuser

Her står jeg sammen med de tyske piger og den alt for nuttede koala!


... nuuurh.

... og nogle af parkens andre dyr

Rottekænguru

Wallaby

Lamaer

Det var så den tur :) 

Håber at I alle har det godt i DK. 

x Christine

fredag den 14. februar 2014

'The News'

I dag stod jeg op og lavede pandekager til Ava, som jeg havde lovet hende at jeg ville. Som au pair hos min familie, består mit job bl.a. i at følge den yngste til skole hver morgen. Det skulle jeg selvfølgelig også igen i dag og i dag var det åbentbart meget vigtigt at hundehvalpen Hero kom med. Ava sagde at han skulle med pga. 'news' eller sådan noget, hvilket jeg ikke helt forstod hvad gik ud på. 

15 minutter inden vi skulle ud af døren, kommer Ava i tanke om at hun har glemt at lave lektier! Så der var stress på. Pandekagerne blev spist i en fart, lektierne blev heldigvis lavet  hurtigt, hunden kom i snor og så var det bare med at komme afsted ud til bilen. 

Efter jeg havde parkeret bilen ved skolen og fulgt Ava ind til sin klasse med hunden i snor, ville jeg sige farvel og tage hunden med mig tilbage igen. Men nej det skulle jeg så åbentbart ikke alligevel!
 Det viste sig at Ava's klasse har noget der hedder 'News' hver fredag (tror jeg nok), hvor en elev starter timen med at fortælle klassen om et eller andet nyt. 

Inden timen startede var Hero omgivet af børn, der var vilde med at klappe den. Så da timen begyndte blev de bedt om at sætte sig på deres pladser. Ava stod foran hele klassen med Hero i snor og fortalte klassen om hunden. Der blev lyttet meget opmærksomt og efterfølgende var det tid til at hendes klassekammerater kunne stille spørgsmål og der røg mange ivrige hænder op i luften.  


Det var så ugens store nyhed, for de 7-årige børn i 3. klasse her i Perth. 

Efter 'The News' kunne jeg få lov til at tage hjem igen med en meget glad, men træt hund, som nu ligger og sover på køkkengulvet. 

 

Nu er det tid til at gøre rent og handle ind til aftensmad. Senere i dag skal jeg hente Ava fra skole, hvor vi skal spise is sammen med en masse andre børn, inden vi smutter til svømning. 

x Christine

mandag den 10. februar 2014

Good night


I dag har jeg været ude og køre i bil - i venstre side af vejen. Juhuu det var sjovt (overdrivelse) og slet ikke så slemt igen. Udover at man kører i venstre side af vejen, så er bilen for dem der ikke lige ved det, også indrettet omvendt. Heldigvis(!) har bilen automat gear, så jeg skal ikke bekymre mig om koblingspunkt, gearskift undervejs osv.


Det er ikke nogen hemmelighed at Perth er 7 timer foran DK, så det er allerede godnat-tid for mig nu. Jeg ville ellers have lavet et længere indlæg i dag om min dag i går, hvor jeg tog til Caversham Wildlife Park med de tyske au pair piger. Men jeg havde problemer med at uploade mine billeder, så I får indlægget i morgen istedet. I får dog et lille sneak peak her:


Good night from here down under.

x Christine

PS. Udover den søde wombat i ser ovenover findes der jo som i nok også ved, mange andre søde, underlige og farlige dyr i Australien. Men I har måske ikke lige tænkt over at de også har ...  kakerlakker!!! Aarrh!! ... Mødte min aller første australske kakerlak i dag, imens jeg stod i badet (hvilket blev et meget kort et). Føj føj og jeg har kun været her i 5 dage!! :o Så det blir nok ikke den sidste jeg møder :s

lørdag den 8. februar 2014

Triathlon

I dag skulle jeg tidligt op og da jeg kom alt for sent i seng i går var det ikke lige let. Marlon den ældste søn på 16 skulle gennemføre sit første triatllon ved den nærliggende strand som startede kl. 7. Det var et triatlon for både store og små, mænd såvel som kvinder og det bestod af 750m svømning i havet, 20km cykling og 5 km løb. Det var sjovt at se på og vi heppede stort på ham hver gang han racede forbi os på sin 'road bike' som man kalder racercyklen herovre. Jeg ved ikke hvad tid han fik, men han klarede det i hvert fald rigtig godt. 

Inden løbet - ventende deltagere og tilskuere

Gør sig klar i vandet

Der svømmes ...

Der kommer han jo!

Der cykles ...

Der løbes ...

... og han gennemfører!


Da vi senere på morgenen kom hjem tog jeg mig en lille lur og senere på dagen tog jeg mig en dejlig svømmetur i en lækker udendørs swimmingpool 5 minutters gang fra huset.

Nu er jeg træt og udmattet og kan næsten ikke holde øjnene åbne længere. I morgen bliver en stor dag, for jeg skal nemlig lære at køre i bil, hvilket vil sige at jeg skal ud at køre i den venstre side af vejen for første gang :o 

Watch out Perth!

x Christine

Første dag på jobbet


Næste dag, efter at Carmen var taget afsted, skulle jeg følge den yngste pige Ava i skole. Det gik godt, hun kom til tiden, men fordi jeg troede at vi ville komme for sent løb vi næsten hele vejen i høj varme og med en Berner sennen hundehvalp på slæb. Det skal lige siges at det er første gang nogensinde(!) at jeg har gået tur med en hund alene, så jeg havde ingen ide om hvordan man håndterer sådan en. 

Henne ved skolen blev vi mødt med mange mange 'oorhh it's so cute' og børn der kom hen og klappede den og voksne der spurgte til dens race og alder. Jeg vidste ikke hvad en Berna sennen hed på engelsk (hvilket jeg senere googlede til at være en Bernese Mountain Dog) og jeg anede heller ikke hvad dens alder var, så det var en smule akavet egentlig, når folk tror at man er hundens ejer og man virkelig ikke aner noget som helst om dyret. Haha :) 

Jeg prøvede derefter på vej hjem at få den store hundehvalp, som forresten hedder Hero med mig hjem, hvilket ikke var helt let. Og da jeg ikke kunne huske vejen, blev det lige til en større omvej og en endnu længere tur i varmen. 

Jeg følte det som om at jeg havde løbet et halv maraton da jeg kom hjem. Hel svedig, forpustet og tomatrød i ansigtet. Jeg skulle bare i bad, drikke masser vand og få noget mad indenbords!

Tror jeg tager løbetøjet på næste gang :p

x Christine

Oplæringen

I torsdags, dagen efter jeg ankom til Perth, kunne jeg heldigvis sove længe om morgenen. Jeg vågnede dog 'allerede' lidt i ni, hvor Carmen den hidtidige Au pair netop var kommet hjem fra at have afleveret den yngste pige i skolen. Dagen blev bl.a. brugt på at sætte mig ind i de opgaver jeg skal lave i huset. Og der var mange ting at huske på. Udover vasketøj og rengørning i huset, skal jeg sørge for at Ava, den yngste pige på 7, bliver kørt til og fra skole og eftermiddags aktiviteter, samt bl.a. at huske hvilken skoleuniform hun skal have på de forskellige dage i ugen. Nogle dage er det en blå sommerkjole, andre er det en gul t-shirt og blå nederdel eller også er det rød t-shirt og blå nederdel. Pyhaa.

 Jeg fik derud over en lille rundvisning i bil i nærområdet og da det var Carmens sidste dag som Au pair skulle vi lige et smut til supermarkedet og købe en chokoladekage, som vi derefter tog med til stranden hvor vi mødtes med hendes tyske veninder. Det var en lille hyggelig farvelsammenkomst under træerne i skyggen for solen ved stranden, som var virkelig smuk. Hendes Au pair veninder var rigtig søde at snakke med. Der blev bl.a. snakket meget om de forskellige familier og om søde og uartige børn - vaske ægte Au pair-snak ;)

De fik lokket mig med ud i vandet med store og kraftige bølger og meget salt vand!. Det var virkelig sjovt, men jeg endte med liiidt for meget salt i øjne, næse og mund. Av av.

Efter strandturen hentede vi Ava fra skole og havde en hyggelig middag med familien om aftenen, inden vi skulle sige farvel til Carmen.

x Christine

City Beach

City Beach

København -> Perth


I tirsdags blev det dagen hvor jeg skulle afsted til Perth. En dag som jeg for blot 2 måneder siden ikke vidste ville blive en realitet. Efter at have skrevet og skypet med min værtsfamilie et par gange, blev det  for et par uger siden endeligt helt sikkert at jeg skulle afsted til Perth. Pludselig gik det stærkt med at få visum, flybilletter, rejseforsikring og med at sige ordentlig farvel til familie og venner. Jeg har været meget spændt på det hele, men også lidt nervøs for at tage afsted i så lang tid på den anden side af jordkloden. 

Efter at have sagt farvel til mine forældre og Andreas i lufthavnen stod jeg totalt på egne ben. Flyveturen til Perth tog mindst 24 timer hvor af de 7 timer skulle bruges på en mellemlanding i en lidt kedelig lufthavn i Doha. På trods af den lange flyvetur var det dog en god og meget behagelig rejse. Jeg fløj med Qatar Airways, hvilket kun kan anbefales. De havde nogle virkelig smarte ruder, hvor man istedet for at hive et 'gardin' ned, kunne skrue op og ned for hvor meget sollys der kom ind ad vinduet (den detajle gjorde lige flyturen lidt sjovere ;) ).



Da jeg ankom i Perth lufthavn gik det overraskende hurtigt med at komme ind i landet. Jeg troede at jeg skulle igennem en masse bøvl med en grundig gennemtjekning af kuffert og tusind ubehagelige spørgsmål, men det var slet ingenting(!) i forhold til hvad jeg forstillede mig. Jeg blev hentet af John, min værts far, som kørte mig hen til familiens hus nord for Perth, hvor jeg mødte resten af familien og deres hidtidige Au-pair fra tyskland. 

Jeg glæder mig til at fortælle meget mere om familien og hvad jeg har oplevet i de næste dage her på bloggen. Nu er jeg desværre nødt til at smutte i seng, for jeg skal meget tidligt op i morgen og jeg lider desværre stadig af jetlag. 

x Christine

Udsigten fra min altan

søndag den 2. februar 2014

Sådan begynder det

Okay allesammen, velkommen til bloggen!

Her vil i blive mødt med de mest spektakulære eventyr og fænomenale hverdagshistorier mens vi som to danskere indtager Perth i Australien.

Vi skriver det her mens vi stadig ligger i sengen søndag morgen i Danmark, to dage før Christine står i lufthavnen og siger på gensyn til livet i DK. De næste seks måneder skal hun være au-pair hos en engelsk familie dernede.

Halvanden måned efter begynder rejsen for os begge når vi genforenes i Perth og skal tilbringe de næste par måneder sammen.

Vi vil gøre vores bedste for at smide sjove og interessante indlæg jeres vej når vi kaster os ud i det vilde liv på den sydlige halvkugle.

Vi skrives ved!

- Andreas og Christine