Her til aften var jeg sammen med en sød au pair pige fra Østrig. Hun havde lavet et opslag på facebook i en gruppe for au pairs her i Perth, om der var nogen som kunne have lyst til at tage med hende ind at se en film i en 'open-air cinema'. Den var jeg selvfølgelig med på!
Stedet hvor filmen blev vist hedder 'Somerville' og består af en plæne med en masse stole i rækker, som er omringet af høje granttræer med lyskæder på. Nøj det var et hyggeligt sted! Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder af det, men I kan se et her.
Vi så en britisk film, som hed 'The Selfish Giant', som dog ikke kan anbefales fra min side. Den var barsk og grotesk, sørgelig, mærkelig og så var den rigtig kedelig oveni. Men bortset fra filmen var det en dejlig aften.
Selvom jeg ikke har nogle billeder fra 'Somerville' til jer i dag, så skal I da ikke snydes for et par billeder alligevel.
En weekend i slutningen af februar, tog familien og jeg til den nærmeste hundestrand med hundehvalpen Hero ...
![]() |
| Først skal der svømmes |
![]() |
| Så skal der leges med de andre hunde!! |
![]() |
| Lækker våd vovse |
Hen ad mod aftenen mødtes jeg med nogle andre au pair piger, hvor vi hyggede og spiste lækker barbecue med en flot solnedgang i baggrunden.
Nå men klokken er mange herovre og jeg er virkelig træt, så jeg må hellere smutte i seng nu. Håber at I alle har det godt der hjemme og nyder foråret :)
x Christine






