Triathlon

I dag skulle jeg tidligt op og da jeg kom alt for sent i seng i går var det ikke lige let. Marlon den ældste søn på 16 skulle gennemføre sit første triatllon ved den nærliggende strand som startede kl. 7. Det var et triatlon for både store og små, mænd såvel som kvinder og det bestod af 750m svømning i havet, 20km cykling og 5 km løb. Det var sjovt at se på og vi heppede stort på ham hver gang han racede forbi os på sin 'road bike' som man kalder racercyklen herovre. Jeg ved ikke hvad tid han fik, men han klarede det i hvert fald rigtig godt. 

Inden løbet - ventende deltagere og tilskuere

Gør sig klar i vandet

Der svømmes ...

Der kommer han jo!

Der cykles ...

Der løbes ...

... og han gennemfører!

Da vi senere på morgenen kom hjem tog jeg mig en lille lur og senere på dagen tog jeg mig en dejlig svømmetur i en lækker udendørs swimmingpool 5 minutters gang fra huset.

Nu er jeg træt og udmattet og kan næsten ikke holde øjnene åbne længere. I morgen bliver en stor dag, for jeg skal nemlig lære at køre i bil, hvilket vil sige at jeg skal ud at køre i den venstre side af vejen for første gang :o 

Watch out Perth!

x Christine

Første dag på jobbet

Næste dag, efter at Carmen var taget afsted, skulle jeg følge den yngste pige Ava i skole. Det gik godt, hun kom til tiden, men fordi jeg troede at vi ville komme for sent løb vi næsten hele vejen i høj varme og med en Berner sennen hundehvalp på slæb. Det skal lige siges at det er første gang nogensinde(!) at jeg har gået tur med en hund alene, så jeg havde ingen ide om hvordan man håndterer sådan en. 

Henne ved skolen blev vi mødt med mange mange 'oorhh it's so cute' og børn der kom hen og klappede den og voksne der spurgte til dens race og alder. Jeg vidste ikke hvad en Berna sennen hed på engelsk (hvilket jeg senere googlede til at være en Bernese Mountain Dog) og jeg anede heller ikke hvad dens alder var, så det var en smule akavet egentlig, når folk tror at man er hundens ejer og man virkelig ikke aner noget som helst om dyret. Haha :) 

Jeg prøvede derefter på vej hjem at få den store hundehvalp, som forresten hedder Hero med mig hjem, hvilket ikke var helt let. Og da jeg ikke kunne huske vejen, blev det lige til en større omvej og en endnu længere tur i varmen. 

Jeg følte det som om at jeg havde løbet et halv maraton da jeg kom hjem. Hel svedig, forpustet og tomatrød i ansigtet. Jeg skulle bare i bad, drikke masser vand og få noget mad indenbords!

Tror jeg tager løbetøjet på næste gang :p

x Christine

Oplæringen

I torsdags, dagen efter jeg ankom til Perth, kunne jeg heldigvis sove længe om morgenen. Jeg vågnede dog 'allerede' lidt i ni, hvor Carmen den hidtidige Au pair netop var kommet hjem fra at have afleveret den yngste pige i skolen. Dagen blev bl.a. brugt på at sætte mig ind i de opgaver jeg skal lave i huset. Og der var mange ting at huske på. Udover vasketøj og rengørning i huset, skal jeg sørge for at Ava, den yngste pige på 7, bliver kørt til og fra skole og eftermiddags aktiviteter, samt bl.a. at huske hvilken skoleuniform hun skal have på de forskellige dage i ugen. Nogle dage er det en blå sommerkjole, andre er det en gul t-shirt og blå nederdel eller også er det rød t-shirt og blå nederdel. Pyhaa.

 Jeg fik derud over en lille rundvisning i bil i nærområdet og da det var Carmens sidste dag som Au pair skulle vi lige et smut til supermarkedet og købe en chokoladekage, som vi derefter tog med til stranden hvor vi mødtes med hendes tyske veninder. Det var en lille hyggelig farvelsammenkomst under træerne i skyggen for solen ved stranden, som var virkelig smuk. Hendes Au pair veninder var rigtig søde at snakke med. Der blev bl.a. snakket meget om de forskellige familier og om søde og uartige børn - vaske ægte Au pair-snak ;)

De fik lokket mig med ud i vandet med store og kraftige bølger og meget salt vand!. Det var virkelig sjovt, men jeg endte med liiidt for meget salt i øjne, næse og mund. Av av.

Efter strandturen hentede vi Ava fra skole og havde en hyggelig middag med familien om aftenen, inden vi skulle sige farvel til Carmen.

x Christine

City Beach

City Beach

København -> Perth

I tirsdags blev det dagen hvor jeg skulle afsted til Perth. En dag som jeg for blot 2 måneder siden ikke vidste ville blive en realitet. Efter at have skrevet og skypet med min værtsfamilie et par gange, blev det  for et par uger siden endeligt helt sikkert at jeg skulle afsted til Perth. Pludselig gik det stærkt med at få visum, flybilletter, rejseforsikring og med at sige ordentlig farvel til familie og venner. Jeg har været meget spændt på det hele, men også lidt nervøs for at tage afsted i så lang tid på den anden side af jordkloden. 

Efter at have sagt farvel til mine forældre og Andreas i lufthavnen stod jeg totalt på egne ben. Flyveturen til Perth tog mindst 24 timer hvor af de 7 timer skulle bruges på en mellemlanding i en lidt kedelig lufthavn i Doha. På trods af den lange flyvetur var det dog en god og meget behagelig rejse. Jeg fløj med Qatar Airways, hvilket kun kan anbefales. De havde nogle virkelig smarte ruder, hvor man istedet for at hive et 'gardin' ned, kunne skrue op og ned for hvor meget sollys der kom ind ad vinduet (den detajle gjorde lige flyturen lidt sjovere ;) ).

Da jeg ankom i Perth lufthavn gik det overraskende hurtigt med at komme ind i landet. Jeg troede at jeg skulle igennem en masse bøvl med en grundig gennemtjekning af kuffert og tusind ubehagelige spørgsmål, men det var slet ingenting(!) i forhold til hvad jeg forstillede mig. Jeg blev hentet af John, min værts far, som kørte mig hen til familiens hus nord for Perth, hvor jeg mødte resten af familien og deres hidtidige Au-pair fra tyskland. 

Jeg glæder mig til at fortælle meget mere om familien og hvad jeg har oplevet i de næste dage her på bloggen. Nu er jeg desværre nødt til at smutte i seng, for jeg skal meget tidligt op i morgen og jeg lider desværre stadig af jetlag. 

x Christine

Udsigten fra min altan