Sidste søndag startede min dag med at Ava listede ind på mit værelse og spurgte om jeg ville have en kop te, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja tak til, selvom jeg knap nok var stået op. 2 minutter efter kom hun ind med kop varm tranebærte til mig.
Derefter spurgte hun om jeg også ville have morgenmad, hvilket jeg med glæde sagde ja tak til. Først spurgte hun om jeg ville have 'cereals', hvilket jeg ikke lige havde lyst til og spurgte om hun ikke kunne lave noget med æg istedet? Men på trods af alle de imponerende ting, som Ava på blot 7 år kan lave i et køkken, så var røræg over hendes niveau desværre. Så foreslog hun pandekager, som jeg da gerne ville have og idet hun var på vej ud i køkkenet, kom hun 'i tanke om' at det kunne hun jo heller ikke finde ud af. Så blev der snakket om 'Banana-et-eller-andet', som skulle være virkelig yummy, selvom det dog ikke lød særlig fristende. Men der var (desværre) ikke flere bananer tilbage, så det kunne jeg heller ikke få. Åha det var lidt af et dilemma vi havde der, haha ;)
Det var tydeligt at hun virkelig gerne ville lave noget morgenmad til mig, så selvom jeg havde lyst til bare at gå ud i køkkenet og lave en omgang røræg til mig selv, så spurgte jeg hende om hun ikke kunne lave en 'toast'(=ristet toastbrød) med smør på til mig? Der kom et stort smil på læben og hun smuttede i en fart ud i køkkenet for tredje gang .... Lidt tid efter kom hun ind med dette:
![]() |
| Morgenmad på sengen a la Ava, bestående af et glas mælk, en skål med chokoladebudding og 'choco sticks' og et par skiver koldt toastbrød. Nam nam. |
Jeg kan ikke lige påstå at det var den morgenmad jeg altid har drømt om, men det var da enormt sødt af hende og jeg kan fortælle at hun var noget så stolt af sig selv! Så sad vi og hyggede lidt i min seng i mens jeg spiste chokoladebudding og meget koldt toast :p
.....
En times tid senere tog jeg med familien et smut til byen Fremantle, som ligger en 20 minutters kørsel syd for hvor vi bor. Byen er en hyggelig havneby med gågader, makeder og museer. Jeg skal helt sikkert der hen igen en dag når Andreas også er her. I kan læse lidt om den her.
Vi skulle mødes med en af familiens tidligere au pair piger, Karen, som for et par år siden bosatte sig lidt uden for byen med sin kæreste. Så vidt jeg forstod, så mødte hun sin nuværende kæreste da hun var au pair hos familien for 10 år siden. Så det er lidt vildt. Hun havde taget sin blot 7 måneder gamle søn med og så kommer hun også fra Danmark. Så det var meget sjovt og hyggeligt at møde hende.
Vi gik lidt rundt i byens gågader og så tog vi ind og spiste på 'The Raw Kitchen', som familien havde fået anbefalet.
![]() |
| Der var propfyldt! - ikke helt let at få et bord til 6 personer og en baby. |
![]() |
| Rå Pad Thai - meget lækkert!! |
![]() |
Alle bortset fra Ava (som til dagligt næsten ikke spiser andet en macaroni and cheese!) var meget begejstret for den rå mad, som virkelig også smagte lækkert. Stedet kan anbefales, men hvis I ikke lige får mulighed for at tage et smut til Fremantle, så kan jeg virkelig anbefale simpleRAW på vesterbro, som laver lækker rå mad i samme stil.
x Christine





Sødt at Ava ville lave morgenmad til dig!
SvarSletJa det var så :p
SvarSlet